
Juniorer uanset banetilladelse eller ikke banetilladelse har mulighed for at komme ud og spille turneringer. I Greve Golf har vi en målsætning om at flest mulige juniorer skal ud og spille turneringer.
Greve Golf betaler for tilmeldingen til D-Tour mini, D-Tour by Golfstore, holdturnering og Danmarksturneringen. Hvis man som junior vil ud at spille DGU ranglisteturneringer, betaler Greve Golf halvdelen af tilmeldingsgebyret, det samme er gældende for hvis juniorer en kvalificere sig til finalespillet i D-Tour by Golfstore.
Turneringsudbuddet til U25 spillerne tager udgangspunkt i den enkelte juniors behov i forhold til alder og niveau. Juniorerne er også velkomne til turneringer afholdt i Greve Golf. Hold øje med klubbens turneringskalender.
D-Tour mini
Er for spillere, som ikke har banetilladelse. Turneringen foregår samme dage og steder som D-Tour by Golfstore. Der spilles 6 turneringer, det vil sige 6 gange i løbet af sæsonen på 6 forskellige baner. Der spilles som udgangspunkt ”Vejen til stor bane”, et spillekoncept som juniorspilleren allerede kender fra træningen i Greve Golf.
Det er muligt at tilmelde sig til hele pakken (alle 6 gange), her skal junioren som minimum deltage i de 4 ud af 6 turneringer. Eller junioren kan tilmelde turneringerne enkeltvis. Ungdomsudvalget informerer yderligere, når tiden for tilmelding nærmer sig.
D-Tour mini på DGU’s hjemmeside
D-Tour by Golfstore
Er for juniorer med banetilladelse. Der spilles i to rækker, Der spilles 6 turneringer, det vil sige 6 gange i løbet af sæsonen på 6 forskellige baner og et efterfølgende finalespil (Super Cup, Mini CUP og Maxi Cup. Turneringen er fordelt på U13, U16 og U25 og hver gruppe spiller i 2 forskellige niveauer, A-rækken (handicap 54-25,1) og M-rækken (handicap under 25).
Det er muligt at tilmelde sig til hele pakken (alle 6 gange), her skal junioren som minimum deltage i de 4 ud af 6 turneringer. Eller junioren kan tilmelde turneringerne enkeltvis. Ungdomsudvalget informerer yderligere, når tiden for tilmelding nærmer sig.
D-Tour by Golfstore på DGU’s hjemmeside
Holdturneringen
Er en turnering hvor der stilles med 4 spillere, hvor der spilles hulspil mod en anden klub. To juniorer spiller foursome og to juniorer spiller singler. Det er træneren, som udtager spillere til holdturneringen.
Danmarksturneringen for Ungdom
Greve Golf har et hold med i kvalifikationsrækken. Holdet består af 4 spillere, der spilles hulspil. En foursome og to singler. Det er træneren, som udtager spillere til Danmarksturneringen.
Danmarksturneringen for Ungdom
Makker Cup
Makker Cup er makkerturnering, hvor to juniorer spiller greensome. Der er ingen handicapgrænse. Juniorerne sørger selv for at finde makker og tilmelde turneringen.
Makker Cup
Girls Only
Girls Only er en ranglisteturnering for piger, hvor pigerne mødes fra hele landet fire gange på en sæson.
Girls Only
DGU’s ranglisteturneringer for juniorer
Ranglisteturneringer er for juniorer, som ønsker at være elitespiller.
DGU’s ranglisteturneringer for juniorer
Vinter-Tour
Vinter-Tour handler om fællesskab henover vinteren med sjove turneringer lige fra spil på bane til Sim Golf.
Vinter-Tour